Klimaoptimer din tilværelse

Der er mange måder hvorpå du kan klimaoptimere din hverdag og tilværelse generelt. Så lad os se på et par af de tiltag du kan overveje.

Stem med din pengepung

Det, der batter mest, er de valg du træffer, når du køber produkter. Selvfølgelig batter det jo ikke hvis kun ét menneske gør det, men ved at vi alle tager mere klimabevidste valg, viser vi de store korporationer at vi vil have de klimavenlige alternativer. Det er desværre ofte den eneste måde, hvorpå vi kan få ”de store” til at rette ind.

Du kan stemme med din pengepung ved at:

  1. Købe lokale varer. Ved at købe danske varer og varer produceret i dit nærmiljø sparer du klimaet for en masse CO2 udledning, idet varerne ikke skal transporteres så langt.
  2. Genbrug. Køb genbrug i det omfang det er muligt. Tøj, møbler, legetøj og lignende kan fint købes brugt. Brug DBA, Reshopper, Facebook grupper og lignende, til både at komme af med dine egne brugte ting, samt til at finde det du søger.
  3. Køb bedre kvalitet. Når du endelig køber nyt, så vælg en højere kvalitet.

Se på din bolig

Noget du kan se på, når det kommer til din bolig, er:

  1. Størrelsen
  2. Varmekilde
  3. Energimærke

Det varierer fra område til område i Danmark, hvor mange kvadratmeter vi har at boltre os på pr person. Mindre plads pr person betyder færre udgifter til varme osv., hvilket også betyder en reduceret udledning af drivhusgasser.

Har du mulighed for at bestemme hvad din bolig opvarmes af, kan du overveje at skifte til en varmepumpe, som er mere klimavenligt end elradiatorer, oliefyr eller gasfyr. Det kan også have positiv indflydelse på din boligs energiklasse.

Se også lidt bredere på hvad du kan gøre for at forbedre din boligs energimærke. Måske kan din bolig efterisoleres, din pejs lukkes eller dine vinduer udskiftes. Tjek din boligs energimærkerapport for ideer til forbedringer.

Det er selvfølgelig ikke helt billigt at få nyt varmeanlæg eller efterisoleres, så hvis det er noget du har tænkt dig at gå videre med, kan du tjekke hurtigudbetaling.dk for et hurtigt lån.